Dansk  Webmaster  Search   
 
 

SI-led – differentialdiagnoser
OCI/postpartum forandringer
Andre belastningsforandringer
Degenerative/DISH forandringer
Infektiøs sakroiliit
Frakturer
Inflammatoriske lidelser
Metaboliske lidelser
Tumorer
Ryggen – differentialdiagnoser
Degenerative rygforandringer
Infektiøs spondylit
Degenerative sacroiliacaledsforandringer

Degenerative sacroiliacaledsforandringer er hyppige hos midaldrende og ældre, men er sjældne før 30-årsalderen. Forandringerne kan forekomme med og uden ledsagende symptomer, doi:10.2106/JBJS.N.01101.

De radiologiske fund er hovedsageligt blevet beskrevet baseret på CT-skanning omfattende ledspalteafsmalning, subkondral sklerose og osteofytdannelse samt lejlighedsvis forekomst af luft intraartikulært, subkondrale cyster, ankylose og undertiden små erosionslignende forandringer, men ikke manifesterede erosioner som ved axSpA. Udviklingsanomalier, såsom overgangshvirvler og ekstra sacroilacaled, synes at disponerer til degenerative forandringer, doi:10.1038/S41598-021-85303-5.

Desværre kan det somme tider være vanskelige at påvise degenerative forandringer ved MR-skanning da ledspalte-bredden kan være vanskelig at vurdere uden optimal brusksekvenser, og små osteofytter kan forsvinde på grund af de relativt tykkere MR-snit sammenlignet med CT-snit. Ud over de forandringer, der bedst ses ved CT, kan MR-skanning imidlertid vise evt. spredt fedtaflejring og/eller subkondralt ødem, der sædvanligvis ses fortil i øverste eller mellemste del af leddet eller ved osteofytter. Ødemet er dog sædvanlæigvis minimalt, ofte kun synlig på en eller to snit. Ved tilstedeværelsen af sådanne forandringer skal man se efter andre tegn, der kan tyde på degenerativ sygdom (afsmalnet ledspalte, subkondral sklerose, osteofytter, luft i leddet og subkondrale cyster).

MR-skanning af en 51-årig kvinde, der klagede over lændesmerter, semi-koronalt T1, T1FS og STIR samt semi-aksialt STIR billede. Der er osteofytdannelse opadtil ved venstre sacroiliacaled (pile) med ledsagende iliakal sklerose. Ledspalterne virker smalle nedadtil, og der ses subkondrale cyster (åbne pile), men ingen tegn på erosioner.

CT udført nogle måneder tidligere, semi-koronal og semi-aksial rekonstruktion, viser tydeligere osteofytterne (pile), bræmme af iliakal sklerose og de subkondrale cyster (åben pil) foruden afsmalnet ledspalte nedadtil.

 
DISH (Diffuse idiopathic skeletal hyperostosis)

DISH er en almindelig tilstand hos personer >50 år. Det er en ikke-inflammatorisk tilstand præget af forkalkning af entheser, primært i ryggen, men også ved andre led, herunder sacroiliacaleddene, doi:10.1007/S11926-020-00972-X. Forandringerne er ofte asymptomatiske, men patienter kan præsentere med rygsmerter og stivhed.

Den radiologiske DISH diagnose baseres hovedsagelig på bølget grove ligamentforkalkninger langs forkanten af rygsøjlen, som strækker sig over >4 hvirvler. DISH forandringer ved sacroiliacaleddene består tilsvarende af grove forkalket broer i ligamenter og ledkapsel opadtil, der ved røntgenundersøgelse kan ligne sammenvokset led og dermed simulere SpA ankylose. De nederste to tredjedele af sacroiliacaleddene vil imidlertid være upåfaldende, doi:10.2214/AJR.16.16994. Let subkondralt ødem og fedtaflejring kan forekomme, men erosioner og subkondral sklerose er sjældent, hvilket adskiller forandringerne fra axSpA-forandringer.

MR-skanning af en 62-årig mand, der havde typiske grove ligamentforkalkninger langs forkanten af rygsøjlen i overensstemmelse med DISH, semi-koronalt T1 og T1FS billede af sacroiliacaleddene, viser knoglenydannelse opadtil og fortil ved leddene (pile) foruden et lille område med subkondral fedtaflejring i sacrum (åben pil), men ingen erosioner og der var ikke ødemer.
 
Visitors since May 1st., 2008:  1806703