Degenerative sacroiliacaledsforandringer er hyppige hos midaldrende og ældre, men er sjældne før 30-årsalderen. Forandringerne kan forekomme med og uden ledsagende symptomer, doi:10.2106/JBJS.N.01101.

De radiologiske fund er hovedsageligt blevet beskrevet baseret på CT-skanning omfattende ledspalteafsmalning, subkondral sklerose og osteofytdannelse samt lejlighedsvis forekomst af luft intraartikulært, subkondrale cyster, ankylose og undertiden små erosionslignende forandringer, men ikke manifesterede erosioner som ved axSpA. Udviklingsanomalier, såsom overgangshvirvler og ekstra sacroilacaled, synes at disponerer til degenerative forandringer, doi:10.1038/S41598-021-85303-5.

Desværre kan det somme tider være vanskelige at påvise degenerative forandringer ved MR-skanning da ledspalte-bredden kan være vanskelig at vurdere uden optimal brusksekvenser, og små osteofytter kan forsvinde på grund af de relativt tykkere MR-snit sammenlignet med CT-snit. Ud over de forandringer, der bedst ses ved CT, kan MR-skanning imidlertid vise evt. spredt fedtaflejring og/eller subkondralt ødem, der sædvanligvis ses fortil i øverste eller mellemste del af leddet eller ved osteofytter. Ødemet er dog sædvanlæigvis minimalt, ofte kun synlig på en eller to snit. Ved tilstedeværelsen af sådanne forandringer skal man se efter andre tegn, der kan tyde på degenerativ sygdom (afsmalnet ledspalte, subkondral sklerose, osteofytter, luft i leddet og subkondrale cyster).