Dansk  Webmaster  Search   
 
 

SI-led – differentialdiagnoser
OCI/postpartum forandringer
Andre belastningsforandringer
Degenerative/DISH forandringer
Infektiøs sakroiliit
Frakturer
Inflammatoriske lidelser
Metaboliske lidelser
Tumorer
Ryggen – differentialdiagnoser
Degenerative rygforandringer
Infektiøs spondylit
Osteitis condensans ilii (OCI)

OCI er oprindeligt defineret baseret på udseende ved røntgenundersøgelse i form af ensidig eller bilateral trekantet sklerose i ileum svarende til den vægtbærende del af sacroiliacaleddet, bevaret ledspalte og ingen tegn på erosioner. OCI kan være et tilfældigt fund uden symptomer, men kan også være ledsaget af lænde- eller sacroiliacaleds-smerter. OCI forekommer overvejende hos kvinder, især efter fødsler, men påvises lejlighedsvis hos mænd og kvinder, der ikke har født, hvor forandringerne ofte er forbundet med fedme eller udtalt belastning af sacroiliacaleddene.

Der er karakteristisk normale laboratoriefund vedr. inflammatorisk reaktion og ikke tilstedeværelse af HLA-B27.

Årsagen og udviklingen af OCI er ikke fuldt belyst, men tidligere graviditetsrelateret belastning af sacroiliacaleddene synes ofte at spille en rolle, sandsynligvis kombineret med hormonelle ændringer.

OCI – røntgenfund

Røntgenbillede af sacroilicaleddene som viser typiske OCI-forandringer i form af bilateral trekantet iliakal sklerose svarende til den vægtbærende del af leddene med bevaret ledspalte.

 
OCI - MRI

Ved MR-skanning viser OCI forandringer sig ved manifest subkondral iliakal sklerose, der udviser lav signalintensitet på alle sekvenser og er sædvanligvis placeret fortil.

Der er ofte samtidig knoglemarvsødem, beskrevet til stede i 48-93% af tilfældene (doi:10.1111/1756-185X.13125). Ødemet i ileum ved OCI har normalt en karakteristisk kontinuerlig fordeling og er placeret perifert ved den subkondrale sklerose, mens ødem som led i axSpA-forandringer normalt ikke er kontinuerlig og strækker sig til andre dele af leddet udover de vægtbelastede områder. Ødem i sacrum er dog også hyppigt forekommende hos patienter med OCI, oftest lokaliseret til de vægtbelastede områder fortil. Ødem som led i OCI kan både vise høj signalintensitet på STIR/T2FS-sekvenser og have en dybde over 1 cm, som det ofte ses ved aktiv axSpA sacroiliit. Hertil kommer at OCI-forandringer kan være ledsaget af lændesmerter og kan derfor også klinisk være vanskelige at skelne fra SpA. Kun den manifeste sklerose, fravær af erosioner og især placeringen af ødem fortil er vigtige ved differentieringen overfor sacroiliit (doi:10.1093/rheumatology/keaa175)

Generelt er OCI den mest sandsynlige diagnose hos patienter, som har født for nyligt hvis undersøgelserne viser bevaret ledflader med omgivende forandringer, der er begrænset til den forreste del af sacroiliacaleddet og der ikke er andre symptomer eller tegn på SpA, såsom øjenbetændelse (uveitis), inflammatorisk tarmsygdom, artrit, pølsefingre (dactylitis) eller psoriasis.

MR-skanning af kvinden vist på røntgenbilledet ovenfor, som klagede over lave lændesmerter; semi-koronalt T1 og STIR samt semi-aksialt STIR og T1FS billede. Der er manifest bilateral iliakal sklerose i den forreste del af leddene (slanke pile) med tilstødende fedtaflejring i sacrum og venstre ileum (åbne pile på T1). Der er en rand af ødem perifert for den iliakale sklerose og desuden fortil i sacrum (pile).

 
Postpartum / graviditetsrelateret sacroiliacaledsforandringer

Graviditetsrelateret knoglemarvsødem er hyppigt forekommende både med og uden ledsagende smerter. Forekomsten af ødem synes at starte allerede under graviditeten med en øget hyppighed tre måneder efter fødslen efterfulgt af et gradvist fald. 12 måneders efter fødslen har ca. 40% af første gangs fødende kvinderne ødem, undertiden ledsaget af erosionslignende forandringer, sklerose og fedtaflejring. Udbredningen af ødem kan være lige så udtalt som ved axSpA, lejlighedsvis med både høj signalintensitet og dybde >1 cm. Dette indebærer en risiko for at stille en forkert axSpA-diagnose hos patienter med lændesmerter mindst 12 måneder efter en fødsel og udgør derfor en vigtig differentialdiagnose til axSpA-forandringer (doi: 10.1002/art.42457). Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at graviditetsrelateret ødem sædvanligvis ses i de vægtbelastet ledområder fortil, især den midterste forreste del af leddet, og der er ofte samtidig ødem ved skambenene (symfysen).

Graviditetsrelateret forandringer kan udvikle sig til OCI med postpartum sklerose og ødem lokaliseret fortil i ileum, som ved typiske OCI-forandringer, foruden evt. ledsagende forandringer i sacrum.

Postpartum forandringer; MR-skanning af en kvinde 6 måneder efter en normal vaginal fødsel, semi-koronalt STIR og T1 samt semi-aksialt STIR billede af sacroiliacaleddene og koronalt STIR billede af symfysen. Der ses knoglemarvsødem fortil ved den øverste del af sacroiliacaleddene (pile) med ledsagende ødem ved symfysen (åbne pile).

 
Visitors since May 1st., 2008:  1788055