Reaktiv artrit er sædvanligvis en forbigående akut artrit som optræder få uger efter en betændelse andet sted i kroppen, hyppigst svarende til urinvejene eller mave-tarmkanalen. Det drejer sig oftest om forandringer i store led, såsom knæ og ankler, samt fødderne, men der kan i det akutte stadium være inflammatoriske forandringer svarende til sacroilicaleddene. Sygdommen falder sædvanligvis til ro i løbet af måneder, men kan komme igen og kan få et kronisk forløb. Dette gælder specielt hvis patienten har vævstypen HLA B27. Patienter med et kronisk forløb får ofte gigtforandringer svarende til sacroiliacaleddene og/eller rygsøjlen.

Tidlige MR forandringer svarende til sacroiliacaleddene som led i reaktiv artrit er sædvanligvis lokaliseret til den nederste del af leddene, hvor der findes bindehinde. Der ses sædvanligvis ødem i knoglevævet omkring leddet uden påviselige kroniske forandringer i form af erosioner og fedtophobning i knoglemarven. I overensstemmelse hermed kan forandringerne hele op uden men, men der er altid en risiko for ny periode med inflammation og eventuel overgang til en kronisk Bechterew-lignende lidelse med forandringer i såvel sacroiliacaled som rygsøjle.

Forandringerne i sacroiliacaleddene er mere udtalte og omfatter kroniske forandringer foruden eventuelle tegn på aktivitet.

Semi-axial T1 FS sekvens efter kontrast viser udtalt opladning i knoglevævet omkring begge sacroiliacaledled som tegn på aktivitet (pile).

Samtidig røntgenundersøgelse viser tydelige forandringer i form af ledflade-erosioner med underliggende sklerose (pile).

Coronalt og sagittalt T1 FS billede efter kontrast viser knoglenydannelse omkring diski foruden let opladning ved hvirvelhjørnerne som udtryk for moment af inflammatorisk aktivitet (pile).

Samtidig røntgenundersøgelse, forfra- og sideoptagelse, viser tydeligere de kroniske forandringer i form af knoglenydannelser omkring diski, som er mere voluminøse end ved Mb. Bechterew (pile).