Dansk  Webmaster  Search   
 
 

Psoriatisk artropati
Reaktiv artrit
Enteropatisk artropati
Pustulotisk artro-osteit
Børne rygsøjlegigt
Andre spondylartropatier

Andre spondylartropatier omfatter

  • Psoriatisk artropati
  • Reaktiv artrit
  • Artrit forbundet med inflammatoriske tarmsygdomme (enteropatisk artropati)
  • Uklassificerbar spondylartropati

samt specielle sjældnere typer såsom

  • Pustulotisk artro-osteit
  • Børne rygsøjlegigt (juvenil spondylartropati)

Der eksisterer nogen viden og erfaring vedrørende radiologiske sacroiliacaleds- og columnaforandringer ved de andre former for spondylartropati, men overvejende omfattende radiografiske forandringer. Fund ved MR-skanning er ikke analyseret systematisk og kan variere meget afhængig af sygdomstype, stadie og aktivitet.

Ved alle former kan der ses forandringer som minder om dem der ses ved Mb. Bechterew, specielt hos patienter med vævstype HLA B27. Der er dog visse forandringer, som er karakteristiske for de andre typer. Dette gælder specielt psoriatisk og reaktiv artrit. Sacroiliit ved disse sygdomme er ofte unilateral og rygforandringerne kan være præget af mere voluminøse knoglenydannelser (parasyndesmofytter) end ved Mb. Bechterew med moment af inflammation i aktiv fase. Ved psoriatisk artropati kan der være overvejende ossøs inflammation. Dette gælder specielt forandringer forbundet med pustuløs psoriasis, hvor der kan ses ossøse skleroseringer mindende om dem der ses forbundet med hudsygdommen pustulosis palmoplantaris.

 

Psoriasis artropati er en kronisk inflammatorisk gigtsygdom, som rammer patienter med hudsygdommen psoriasis. Sygdommen angriber oftest ekstremiteternes (lemmernes) led, men ca. 1/3 af patienterne har som led i sygdommen gigtforandringer svarende til rygsøjlen.

 

Reaktiv artrit er sædvanligvis en forbigående akut artrit som optræder få uger efter en betændelse andet sted i kroppen, hyppigst svarende til urinvejene eller mave-tarmkanalen. Det drejer sig oftest om forandringer i store led, såsom knæ og ankler, samt fødderne, men der kan i det akutte stadium være inflammatoriske forandringer svarende til sacroilicaleddene. Sygdommen falder sædvanligvis til ro i løbet af måneder, men kan komme igen og kan få et kronisk forløb. Dette gælder specielt hvis patienten har vævstypen HLA B27. Patienter med et kronisk forløb får ofte gigtforandringer svarende til rygsøjlen.

 

Artrit forbundet med tarmsygdommene colitis ulcerosa og Mb. Crohn betegnes sædvanligvis enteropatisk artropati. Denne gigtform ses hos 10-15% af patienterne med disse tarmsygdomme og kan involvere såvel perifere ekstremitetsled som rygsøjlen og sacroilicaleddene.

 

Patienter med kliniske tegn på rygsøjlegigt hvor det ikke er muligt at diagnosticere en af ovennævnte gigtformer grupperes sædvanligvis under betegnelsen uklassificerbar spondylartropati indtil der eventuelt kommer kliniske tegn på psoriasis, billedmæssigt typiske tegn på Mb. Bechterew eller andet som tillader en gruppering sammen med de gængse former for rygsøjlegigt.

 

Der findes mindre hyppige former for rygsøjlegigt omfattende forandringer forbundet med hudsygdommen pustulosis palmoplantaris ofte betegnet pustulotisk artro-osteit samt involvering af ryggen som led i børnegigt (juvenil artrit). Disse gigtformer kan adskilles fra de mere almindelige former både klinisk og billeddiagnostisk.

 
Visitors since May 1st., 2008:  0685478