Dansk  Webmaster  Search   
 
 

MR-teknik
MR-SIJ sekvenser/planer
MR-fund ved sacroiliit
Gradering af sacroiliit
MR-ryggen sekvenser/planer
MR fund ved rygforandringer
Gradering af rygforandringer
MR - SIJ sekvenser og planer

En MR-undersøgelse af sacroiliacaleddene (SIJ) kræver ofte flere teknisk forskellige optagemåder (sekvenser), hvorved de forskellige vævstyper får forskellig signalintensitet i en gråtoneskala fra sort (intet signal) til hvid (højt signal), og leddene skal for at kunne vurderes sufficient fremstilles i to planer.

 
Rutine MR-sekvenser - sacroilacaled

Følgende sekvenser bør anvendes rutinemæssigt ved mistanke om axSpA:

 

T1-vægtet semi-koronal sekvens, som er følsom til påvisning af fedt i knoglemarven, der fremtræder lyst mens væske er sort. Abnorm fedtaflejring i knoglemarven, der kan forekomme som følge af knoglemarvsbetændelse, bliver velfremstillet på en T1-vægtet sekvens. Desuden er en T1-sekvens god til at vise de forskellige anatomiske strukturer. Fedtvæv findes normalt i knoglemarven og mellem musklerne, som derfor vil være klart afgrænset.

Semi-koronal "brusk-sekvens” såsom en T1-vægtet fedtundertrykt (T1FS) sekvens eller en gradient-ekko sekvens, der kan fremstille grænsefladen mellem knogle og brusk (ledfladen) mhp. at få bedre fremstilling af erosioner.

STIR (Short Tau Inversion Recovery) sekvenser eller T2-vægtede fedtundertrykte sekvenser i to vinkelrette planer (henholdsvis semi-koronal og semi-aksial) for at påvise aktiv inflammation, der med et højt vandindhold fremtræder lyst mod en lidt varierende mørk baggrund på grund af undertrykte signaler fra fedtvæv. doi:10.1136/ANNRHEUMDIS-2022-EULAR.3365.


Hvis der er mistanke om infektion er det nødvendigt med supplerende postkontrast T1FS-sekvenser i to vinkelrette planer for at påvise evt. abscesdannelse mm., men postkontrastsekvenser har ikke diagnostisk værdi ved evalueringen af saxSpA udover ovennævnte rutine sekvenser doi:10.3899/jrheum.090519.

 

Billederne nedenfor viser de anbefalede rutine sekvenser, semi-koronal T1, T1FS og STIR samt en semi-aksial STIR-sekvens. Der er manifest subkondralt ødem ved højre sacroiliacaled (åbne pile) og også en iliakal erosion (pil), men ingen patologisk fedtaflejring.

 
MR- skanplaner - sacroilicaled

Til undersøgelse af sacroiliacaleddene er det som i andre ledområder nødvendigt at lave skanning i to forskellige snitplaner for at kunne vurdere forandringerne korrekt. På grund af leddenes form anvendes en semi-koronal and en semi-aksial snitretning.

Korrekt adskillelse mellem den bruskbeklædte leddel fortil og den bagerste leddel med stærke ledbånd (ligamentær del) kan kun opnås med semi-aksial snitretning, jævnfør illustreringen af de normal anatomiske forhold.
 

Billedet viser indlagte snitplaner på en indledende sideoptagelse af ledområdet, der anvendes til at planlægge snitretningerne.

 
Visitors since May 1st., 2008:  1758437