En MR-undersøgelse kræver ofte flere teknisk forskellige optagemåder (sekvenser), hvorved de forskellige vævstyper får forskellig signalintensitet i en gråtoneskala fra sort (intet signal) til hvid (højt signal). Følgende sekvenser anvendes rutinemæssigt ved spondyloartrit:

T1-vægtet semi-koronal sekvens, som er følsom til påvisning af fedt i knoglemarven, der fremtræder lyst mens væske er sort. Abnorm fedtaflejring i knoglemarven, der kan forekomme som følge af knoglemarvsbetændelse, bliver velfremstillet på en T1-vægtet sekvens. Desuden er en T1-sekvens god til at vise de forskellige anatomiske strukturer. Fedtvæv findes normalt i knoglemarven og mellem musklerne, som derfor vil være klart afgrænset.

Semi-koronal "brusk-sekvens” såsom en T1-vægtet fedtundertrykt (T1FS) sekvens eller en gradient-ekko sekvens, der kan fremstille grænsefladen mellem knogle og brusk (ledfladen) mhp. at få bedre fremstilling af erosioner.

STIR (Short Tau Inversion Recovery) sekvenser eller T2-vægtede fedtundertrykte sekvenser i to vinkelrette planer (henholdsvis semi-koronal og semi-aksial) for at påvise aktiv inflammation, der med et højt vandindhold fremtræder lyst mod en lidt varierende mørk baggrund på grund af undertrykte signaler fra fedtvæv. https://doi.org/10.1136/ANNRHEUMDIS-2022-EULAR.3365.

Hvis der er mistanke om infektion er det nødvendigt med supplerende postkontrast T1FS-sekvenser i to vinkelrette planer for at evt. abscesdannelse mm., men postkontrastsekvenser har ikke diagnostisk værdi ved evalueringen af spondylartrit udover ovennævnte rutine sekvenser https://doi.org/10.3899/jrheum.090519.

Billederne nedenfor viser de anbefalede rutine sekvenser, semi-koronal T1, T1FS og STIR samt en semi-aksial STIR-sekvens. Der er manifest subkondralt ødem ved højre SIJ (åbne pile) og også en iliacal erosion (pil), men ingen patologisk fedtaflejring.