En MR-undersøgelse
kræver ofte flere teknisk forskellige optagemåder (sekvenser), hvorved de
forskellige vævstyper får forskellig signalintensitet i en gråtoneskala fra
sort (intet signal) til hvid (højt signal). Følgende sekvenser anvendes rutinemæssigt
ved spondyloartrit:
T1-vægtet semi-koronal
sekvens, som er følsom til påvisning
af fedt i knoglemarven, der fremtræder lyst mens væske er sort. Abnorm
fedtaflejring i knoglemarven, der kan forekomme som følge af
knoglemarvsbetændelse, bliver velfremstillet på en T1-vægtet sekvens. Desuden
er en T1-sekvens god til at vise de forskellige anatomiske strukturer. Fedtvæv findes
normalt i knoglemarven og mellem musklerne, som derfor vil være klart
afgrænset.
Semi-koronal
"brusk-sekvens”
såsom en T1-vægtet fedtundertrykt (T1FS) sekvens eller en gradient-ekko sekvens,
der kan fremstille grænsefladen mellem knogle og brusk (ledfladen) mhp. at få
bedre fremstilling af erosioner.
STIR (Short Tau Inversion
Recovery) sekvenser eller T2-vægtede fedtundertrykte sekvenser i to vinkelrette
planer (henholdsvis semi-koronal
og semi-aksial) for at påvise aktiv inflammation, der med et højt vandindhold fremtræder
lyst mod en lidt varierende mørk baggrund på grund af undertrykte signaler fra
fedtvæv. https://doi.org/10.1136/ANNRHEUMDIS-2022-EULAR.3365.
Hvis der er mistanke
om infektion er det nødvendigt med supplerende postkontrast T1FS-sekvenser i to
vinkelrette planer for at evt. abscesdannelse mm., men postkontrastsekvenser har
ikke diagnostisk værdi ved evalueringen af spondylartrit udover ovennævnte rutine
sekvenser https://doi.org/10.3899/jrheum.090519.
Billederne nedenfor
viser de anbefalede rutine sekvenser, semi-koronal T1, T1FS og STIR samt en
semi-aksial STIR-sekvens. Der er manifest subkondralt ødem ved højre SIJ (åbne
pile) og også en iliacal erosion (pil), men ingen patologisk fedtaflejring.