Dansk  Webmaster  Search   
 
 

AS, Generelt
AS, Sacroiliit ved rtg.
AS, Sacroiliit ved MR
AS, Rygforandringer ved rtg.
AS, Rygforandringer ved MR
AS, Rygfrakturer
AS, Øvrige led
Andre spondyloartrit former
Psoriasis artrit
Reaktiv artrit
Enteropatisk artrit
Udifferentieret spondyloartrit
PAO / SAPHO / CNO
Juvenil spondyloartrit
Diagnostik af AS rygforandringer ved almindelig røntgenundersøgelse

Almindelig røntgenundersøgelse er en etableret metode til at påvise strukturelle forandringer i ryggen såsom knoglenydannelse mellem hvirvlerne og sammenvoksninger. Ved manifest sygdom giver røntgenundersøgelse ofte et godt overblik over sådanne kroniske forandringer.


Til diagnosticering af rygforandringer er det nødvendigt med såvel forfra som sigeoptagelse (to på hinanden vinkelrette røntgenoptagelser), men trods dette kan brystrygsøjlen være vanskelig at evaluere på røntgenbilleder på grund af overlejrende strukturer såsom lungerne. MR-skanning kan være et nødvendigt supplement i tidligt stadium og til sygdomsmonitorering under behandling, da MR kan vise tegn på aktiv inflammation som ikke kan ses på anden vis. Supplerende CT-skanning kan være nødvendig hos patienter hvor der er mistanke om komplicerende brud og eventuelt også MR-skanning hvis der er mistanke om ledsagende nerve eller rygmarvsskader. 


Røntgenologiske ankyloserende spondylit forandringer variere afhængig af sygdomsvarighed og sværhedsgrad, som vist nedenfor.

 
Lette tidlige forandringer

Forfra og side-røntgenoptagelse af lænden og overgangen mellem bryst- og lænderygsøjlen viser lette forandringer i form af let kasseformet hvirvler (pile) med let øget knogletæthed fortil i hvirvlerne. Forfra-billedet viser sikre sakroiliit forandringer

 
Manifeste tidlige forandringer

Forfra- og side-røntgenoptagelse af lænden som viser en enkelt brodannende knoglenydannelse (syndesmofyt)(sort buet pil), sklerose ved flere hvirvelhjørner og relativt kasseformet hvirvler ved overgangen mellem lænde- og brystrygsøjlen. Desuden en ganske lille knoglebelægning fortil på en hvirvel (pilehoved), hvilket kan bidrage til dannelsen af kasseform.

 
Manifeste forandringer

Forfra- og side-røntgenoptagelse af lænden som viser brodannende knoglenydannelse (syndesmofytter) mellem flere hvirvler (pile).

 
Ankylose

Sent stadium med ankylose, forfra- og side-røntgenoptagelse af lænden som viser sammenvoksning af lændehvirvlerne (pile). Der er også sammenvoksning af de små led bagtil og forkalkning af ledbåndene mellem hvirveltappene.

 
Graderingsmetoder

Vurdering af sværhedsgraden af rygforandringer (gradering) ved AS udføres sædvanligvis i overensstemmelse med international anbefaling vha. SASS eller modificerede SASS (mSASSS) metode jf. nedenstående (doi:10.1093/rheumatology/key128).


SASSS = Stoke Ankylosing Spondylitis Spine Score:

Anteriore og posteriore forandringer i columna lumbalis (Th. 12 - S1) på sideoptagelse. 

  • Grad 0: Normale forhold.
  • Grad 1: Erosion, sklerose og/eller squaring.
  • Grad 2: Syndesmofytter.
  • Grad 3: Total brodannelse.

Modified SASSS (mSASSS)

Kun anteriore forandringer i såvel cervikal- som lumbalregionen baseret på sideoptagelser. Anbefales af OMERACT.

 
Visitors since May 1st., 2008:  1767981