|
|
Psoriasis artrit er en kronisk inflammatorisk gigtsygdom, som rammer patienter med hudsygdommen psoriasis.
Op til 20-25% af patienter med psoriasis har psoriasis artrit (PsA), hyppigst hos patienter med moderat til svær psoriasis, doi:10.1016/J.JAAD.2018.06.027. Involvering af det aksiale skelet (sacroiliacled og ryggen) er en relativt hyppig manifestation, dog for det meste sammen med perifer artrit, entesit og/eller daktylit (pølsefingre).
Nogle karakteristika for aksial PsA er, sammenlignet med aksial axSpA uden psoriasis, noget anderledes, såsom lavere forekomst af inflammatoriske rygsmerter og HLA-B27 samt forekomst af isoleret rygforandringer uden samtidige sacroiliacaledsforandringer hos op til 30% af patienterne, doi: 10.1136/ANNRHEUMDIS-2016-209853. Syndesmophytterne udseende er også ofte anderledes end ved AS, idet de kan være asymmetriske, og mere voluminøse, doi: 10.31138/MJR.33.1.142. En klar adskillelse mellem aksial PsA og axSpA uden psoriasis er imidlertid ikke altid mulig på grund af et naturligt overlap mellem disse tilstande.
I henhold til ASAS-kriterierne kan patienter med aksial PsA kun klassificeres som patienter med axSpA, hvis de opfylder ASAS-kriterierne, dvs. præsenterer kroniske rygsmerter med debut før 45 år plus tilstedeværelse af sacroiliit ved MR eller røntgenundersøgelse plus et yderligere SpA-fund, der kan være psoriasis, eller alternativt har HLA-B27 og 2 yderligere SpA-fund. PsA-patienter med aksial involvering kan derfor ikke altid klassificeres som axSpA, f.eks. ved sen debut af rygsmerter, involvering af ryggen uden sacroiliacaledsforandringer og manglende tilstedeværelse af HLA-B27, doi:10.1136/ARD.2008.104018.
Der er ingen alment accepteret kriterier for aksial involvering ved PsA. Derfor er kliniske og radiologiske forandringer ved aksial PsA i øjeblikket genstand for en stor international undersøgelse, inkluderende billeddiagnostik omfattende røntgenundersøgelse og MR-skanning af sacroiliacaled og ryggen, doi:10.1177/1759720X211057975.
Da symptomer og tegn på aksial PsA ofte forekommer ved højere alder end ved AS kan de inflammatoriske radiologiske fund være tilblandet degenerative og/eller belastningsrelaterede forandringer. |
| |
Forandringerne kan være asymmetriske og mere begrænset end det ses ved AS, men der kan være manifeste strukturelle forandringer samt subkondralt ødem og fedtaflejring som ved AS. De aktive ændringer kan dog også præsentere sig som ødem i erosioner eller begrænsede områder med subkondralt ødem uden at der efterfølgende udvikles manifest homogen subkondral fedtaflejring, som det kan ses ved AS. |
Røntgenundersøgelse der viser tydelige strukturelle forandringer svt. højre sacroiliacaled i form af erosioner og breddeøget ledspalte (pil) med moment af subkondral sklerose, specielt iliakalt. |
|
| |
Rygforandringer er ved røntgenundersøgelse normalt karakteriseret ved mere voluminøse paravertebral forkalkninger end det ses ved AS, lokaliseret til ligamenterne omkring rygsøjlen, specielt det forreste langstrakte ligament (ligamentum longitudinale anterius). Disse forkalkninger betegnes sædvanligvis ikke-marginale syndesmofytter eller parasyndesmofytter. |
Side røntgenbillede af halsen og forfra røntgenbillede af lændehvirvelsøjlen på en patient med psoriasis artrit. Der er karakteristiske voluminøse forkalkninger (parasyndesmofytter - pile). Til sammenligning vises nedenfor de slanke syndesmofytter, der er karakteristiske for AS, markeret med åbne pile. |
|
| |
|
Ved MR-skanning kan aktive rygforandringer vise sig ved ødemforandringer svarende til de paravertebrale forkalkninger der hvor de tilhæftes hvirvlen, ofte med ledsagende ossøst ødem fortil i hvirvlerne under ligamentum anterius, som vist nedenfor på en typisk PsA-patient, der klagede over lændesmerter og primært blev henvist til røntgenundersøgelse.
Forfra og lateralt røntgenbillede af lænden med forstørrelse af L1-L4-regionen til højre viser ulden knoglenydannelse fortil på hvirvlerne beliggende nedenfor dækpladen svt. tilhæftningsstedet for ligamentum anterius, mest udtalt ved L4 (pile). På forfraoptagelsen ses tegn på højresidig sacroiliit (åben pil) |
|
|
|
Supplerende MR-skanning, sagittalt T1 billede svt. højre side af rygsøjlen og to sagittale STIR billeder, viser ossøst ødem ved tilhæftningen af ligamentum anterius ved Th11-L2-regionen (pile) med ledsagende ødem anteriort i hvirvlerne under ligamentet (åbne pile). Knoglenydannelsen er vanskelig at se, men ses dog i Th11-L2-regionen på det laterale T1 billede, markeret med pile. |
|
|
|
Samtidig MR-skanning af sacroiliacaleddene, semi-koronalt STIR, T1 og T1FS billede, viser manifest aktiv højresidig sacroiliit med ledsagende erosion af den iliakale ledflade. |
|
|
| |
|
De aksiale forandringer ved PsA kan også manifestere sig som overvejende ossøs inflammation, som især forekommer hos patienter med pustuløs psoriasis. Inflammationen kan resultere i ossøs sklerose og kan (som vist nedenfor) være ledsaget af sacroiliit samt ossøs inflammation i den forreste brystvæg, hvilket kan betragtes som et link til CNO-læsioner. |
|
MR-skanning af ryggen hos en ung patient med pustuløs psoriasis og rygsmerter foruden perioder med smerter i forreste brystvæg (sterno-kosto-klavikulær-regionen), sagittalt T1 og STIR billede, der viser relativt diffust ødem i 5. lændehvirvel (pil) med et signalfattigt område opadtil (åben pil) forenelig med ossøs sklerose. Der er også ødem bagtil i den 5. brystryghvirvel.
|
|
|
Samtidig MR-skanning af sacroiliacaleddene, semi-koronalt T1 og semi-aksialt STIR billede, viser manifest aktiv sacroiliit på venstre side med ødem i sacrum (pil) ledsaget af udtalt subkondral fedtaflejring (åben pil) og subkondral sklerose i ilium.
|
|
|
CT af den forreste brystvæg, forfra og sagittal rekonstruktion, der viser erosion af manubriosternalleddet med omgivende udtalt sklerose (pile) samt sklerose i venstre klavikel (åben pil) med en uregelmæssig ledflade, men ingen forandringer på brystbenssiden af sternoklavikulærleddet.
|
|
|
|
|
|
Dansk 
Webmaster 
Search
