Dansk  Webmaster  Search   
 
 

Generelt
Sacroiliit ved rtg.
Sacroiliit ved MR
Rygforandringer ved rtg.
Rygforandringer ved MR
Rygfrakturer
Øvrige led
Generelt vedr. diagnostik af Morbus Bechterew

Der kan gå ret lang tid før man med sikkerhed kan stille diagnosen Mb. Bechterew. Dette skyldes blandt andet at sygdommen som regel begynder gradvist og symptomerne er svingende ofte med gode perioder hvor der kun er få eller eventuelt ingen gener. Der er ikke enkle blodprøver, som kan bekræfte diagnosen bortset fra at fundet af vævstype B27 understøtter den.

En sikker diagnose har tidligere forudsat, at der ved almindelig røntgenundersøgelse kan påvises betændelsesforandringer i sacroiliacaleddene. Med denne metode bliver forandringerne dog først synlige længe efter, at symptomerne er begyndt (måske først efter flere år), idet der skal være en del led- eller knogleændringer for at forandringerne kan ses ved denne metode.

Ved CT-skanning fås bedre fremstilling af sacroilicaleddene således at man kan påvise mindre og dermed tidligere forandringer end ved røntgenundersøgelse, men da metoden også er baseret på røntgenstråler kan man kun se blivende led- eller knogleændringer.

For at påvise betændelsen tidligt i sygdomsforløbet kan man ofte have glæde af MR-skanning, der er baseret på brug af magnetfelter og radiobølger og kan påvise betændelsesforandringer inden der kommer blivende skader svarende til sacroiliacaleddene.

I senere stadier kan diagnosen ofte stilles på basis af røntgenudersøgelse og snitbilleddiagnostik (MR- eller CT-skanning) anvendes da ofte kun med henblik på at få et mål for sygdomsaktiviteten eller påvise komplikationer såsom brud på rygsøjlen.

 
Visitors since May 1st., 2008:  0602889