Dansk  Webmaster  Search   
 
 

Generelt
Sacroiliit ved rtg.
Sacroiliit ved MR
Rygforandringer ved rtg.
Rygforandringer ved MR
Rygfrakturer
Øvrige led
Diagnostik af forandringer i øvrige led

Alle øvrige led kan blive angrebet af Bechterewforandringer, men sygdommen angriber hyppigst kropsnære led, hvilket vil sige hofte og skulderled samt leddene i forreste brystvæg.

Forandringerne er præget af leddestruktion med ledsagende knoglenydannelse ved senetilhæftningerne (entesopati). Sådanne forandringer vurderes ofte sufficient ved almindelig røntgenundersøgelse når det drejer sig om skulder- og hofteled.

Ved normal røntgenundersøgelse kan MR-skanning evt. give information vedr. såvel aktiv inflammation som leddestruktion og entesopati.

CT-skanning har en central placering til påvisning af forandringer i forreste brystvæg, der kan være vanskelige at se ved almindelig røntgenundersøgelse. Også ved MR-skanning kan dette område være vanskeligt at fremstille på grund af bevægelsessløring, der skyldes at MR-optagelser sædvanligvis tager så lang tid at patienten ikke kan holde vejret under udførelsen af de forskellige nødvendige sekvenser.

 

Ultralydsskanning er anvendelig mhp. ledansamling/inflammation, men kan ikke vise knogleforandringer.

 

Skintigrafi kan også være en metode til påvisning af aktiv inflammation, specielt hvis det er nødvendigt med overblik over hele kroppen. Metoden bruges dog sjældent i dag da den er forbundet med en vis stråledosis og kun viser hvor der er aktivitet og ikke som MR detaljeret informationer om sygdomsforandringerne.

 
Forandringer ved brystbenet
CT-skanning af brystbensområdet, 2D (til venstre) og 3D rekonstruktion viser at brystbenet er vokset sammen og der er rigelig forkalkning omkring ribbensbruskene. Der er desuden erosioner svarende til leddene mellem brystbenet og kravebenene.
 
Visitors since May 1st., 2008:  0711750