Volumen af CT-data kan rekonstrueres i vilkårlige planer, hvilket muliggør en multiplanar vurdering af det skannede område. Dette er særlig fordelagtigt til evaluering af de anatomisk komplekse sacroiliacaled, der desuden ofte ses med overlejrende tarmluft ved røntgenundersøgelse. CT er derfor bedre til påvisning af ledforandringer sammenlignet med en to-dimensionale røntgenoptagelse. Semi-koronal rekonstruktion af leddene anvendes ofte, svarende til det skanningsplan, der anvendes ved MR, da ledfladerne i sacroiliacaled er C-formede og placeret skråt således at der kræves en skrå rekonstruktion for at få fuld visualisering af den bruskbeklædte del af leddet. Ledsagende aksiale eller semi-aksiale rekonstruktioner er også nødvendige for at vurdere den bagerste ligamentære del af leddene.

Semi-koronal og aksial CT-rekonstruktion med tegning, der illustrerer snittenes lejring i forhold til form og orientering af de bruskbeklædte ledflader (mørke områder). CT-billederne viser erosive forandringer, ændret ledspalte og sklerose (pile) på begge rekonstruktionsretninger.