Almindelige røntgenundersøgelser er i mange år blevet brugt til påvisning af sacroiliit og fundene ved røntgenundersøgelse er stadig en vigtig del af de internationale diagnostiske kriterier for ankyloserende spondylit / Mb. Bechterew (radiografisk axSpA). Metoden kan dog kun vise større blivende (strukturelle) skader i led og knoglevæv. Diagnosen kan derfor være svær at stille, specielt i tidlige sygdomsstadier, og kan derfor blive forsinket mange år hvis metoden ikke i det tidlige stadie erstattes eller suppleres med snitbilleddiagnostik (CT- eller MR-skanning). I senere stadier er røntgenundersøgelse ofte velegnet til påvisning af såvel sacroiliit som rygforandringer.

CT-skanning (computer tomografi) er diagnostisk bedre end røntgenundersøgelse til påvisning af tidlige strukturelle ledskader i form af ledfladeerosioner, ledspalteændring samt øget knogletæthed (sklerose), men metoden kan ikke vise helt tidlig aktiv reumatisk inflammation i knoglemarv og ledspalte med mindre der anvendes moderne Dual-energy CT-teknik. CT kan dog være til hjælp ved diagnosticering af mindre erosive sacroiliacaleds-forandringer, som kan være vanskelige at se med MR-skanning, samt til diagnosticering af anatomisk sacroiliacaleds variationer, såsom ekstra små led. I senere stadier af sygdommen kan CT være værdifuldt til påvisning af brud på rygsøjlen mm.