Dansk  Webmaster  Search   
 
 

AS, Generelt
AS, Sacroiliit ved rtg.
AS, Sacroiliit ved MR
AS, Rygforandringer ved rtg.
AS, Rygforandringer ved MR
AS, Rygfrakturer
AS, Øvrige led
Andre spondyloartrit former
Psoriasis artrit
Reaktiv artrit
Enteropatisk artrit
Udifferentieret spondyloartrit
PAO / SAPHO / CNO
Juvenil spondyloartrit
Diagnostik af forandringer i øvrige led

Som led i AS kan alle øvrige led potentielt blive angrebet, men sygdommen angriber hyppigst kropsnære led, hvilket vil sige hofte- og skulderled samt leddene i forreste brystvæg.

Forandringerne er præget af leddestruktion med ledsagende knoglenydannelse ved senetilhæftningerne (entesopati). Sådanne forandringer vurderes ofte sufficient ved almindelig røntgenundersøgelse når det drejer sig om skulder- og hofteled. I tilfælde af normal røntgenundersøgelse kan MR-skanning evt. give information vedr. såvel aktiv inflammation som leddestruktion og entesopati.


CT-skanning og/eller MR-skanning har en central placering til påvisning af forandringer i forreste brystvæg, der kan være vanskelige at se ved almindelig røntgenundersøgelse.

I tilfælde af normal bækkenrøntgenundersøgelse kan MR-skanning evt. give information vedr. såvel aktiv inflammation som leddestruktion og entesopati .

Ultralydsskanning er anvendelig mhp. ledansamling og inflammatoriske forandringer i bløddelene, men kan ikke vise knogleforandringer.

Nuklearmedicinske undersøgelser såsom knogleskintigrafi og PET-skanning kan også anvendes til påvisning af aktiv inflammation, specielt hvis det er nødvendigt med overblik over hele kroppen. Metoderne bruges dog ikke særlig hyppigt i klinisk praksis da de er forbundet med en vis stråledosis og sjældent giver ligeså detaljeret informationer om sygdomsforandringerne som ved MR-skanning.

 
Radiografisk entesopati

Entesopati, forfra-røntgenbillede af bækken på en patient med AS. Der er udtalt knoglenydannelse ved sædebenene (pile) foruden ankylose i sacroiliacaleddene og symphysis. Der er også forandringer i venstre hofte i form af nekrotiske forandringer med sammenfald i ledhovedet (åben pil).

 
Aktiv entesopati – MR-skanning

MR-skanning, koronalt og aksialt STIR billeder på en patient med bilateral sacroiliit. Der ses aktiv entesopati forandringer ved senetilhæftningerne på begge lårben (pile), mest udtalt på højre side. Der er også ossøst ødem ved symphysis (åbne pile).

 
Hofte synovit - MRI

Koronalt STIR billede af hofteleddene på en patient med bilateral sacroiliit, som viser udtalt synovit i begge hofter i form af store udposninger af slimhinden (pile) foruden at der er erosive ændringer (åben pil).

 
Forandringer ved brystbenet
CT-skanning af brystbensområdet, 2D (til venstre) og 3D rekonstruktion viser at brystbenet er vokset sammen og der er rigelig forkalkning omkring ribbensbruskene, specielt de to øverste. Der er desuden erosioner svarende til leddene mellem brystbenet og kravebenene (sterno-klavikulærleddene).
 
Visitors since May 1st., 2008:  1755862