Som led i AS kan alle øvrige led potentielt blive angrebet, men sygdommen angriber hyppigst kropsnære led, hvilket vil sige hofte- og skulderled samt leddene i forreste brystvæg.
Forandringerne er præget af leddestruktion med ledsagende knoglenydannelse ved senetilhæftningerne (entesopati). Sådanne forandringer vurderes ofte sufficient ved almindelig røntgenundersøgelse når det drejer sig om skulder- og hofteled. I tilfælde af normal røntgenundersøgelse kan MR-skanning evt. give information vedr. såvel aktiv inflammation som leddestruktion og entesopati.
CT-skanning og/eller MR-skanning har en central placering til påvisning af forandringer i forreste brystvæg, der kan være vanskelige at se ved almindelig røntgenundersøgelse.
I tilfælde af normal bækkenrøntgenundersøgelse kan MR-skanning evt. give information vedr. såvel aktiv inflammation som leddestruktion og entesopati .
Ultralydsskanning er anvendelig mhp. ledansamling og inflammatoriske forandringer i bløddelene, men kan ikke vise knogleforandringer.
Nuklearmedicinske undersøgelser såsom knogleskintigrafi og PET-skanning kan også anvendes til påvisning af aktiv inflammation, specielt hvis det er nødvendigt med overblik over hele kroppen. Metoderne bruges dog ikke særlig hyppigt i klinisk praksis da de er forbundet med en vis stråledosis og sjældent giver ligeså detaljeret informationer om sygdomsforandringerne som ved MR-skanning.
|