Alle øvrige led kan blive angrebet af Bechterewforandringer, men sygdommen angriber hyppigst kropsnære led, hvilket vil sige hofte og skulderled samt leddene i forreste brystvæg.

Forandringerne er præget af leddestruktion med ledsagende knoglenydannelse ved senetilhæftningerne (entesopati). Sådanne forandringer vurderes ofte sufficient ved almindelig røntgenundersøgelse når det drejer sig om skulder- og hofteled.

Ved normal røntgenundersøgelse kan MR-skanning evt. give information vedr. såvel aktiv inflammation som leddestruktion og entesopati.

CT-skanning har en central placering til påvisning af forandringer i forreste brystvæg, der kan være vanskelige at se ved almindelig røntgenundersøgelse. Også ved MR-skanning kan dette område være vanskeligt at fremstille på grund af bevægelsessløring, der skyldes at MR-optagelser sædvanligvis tager så lang tid at patienten ikke kan holde vejret under udførelsen af de forskellige nødvendige sekvenser.

Ultralydsskanning er anvendelig mhp. ledansamling/inflammation, men kan ikke vise knogleforandringer.

Skintigrafi kan også være en metode til påvisning af aktiv inflammation, specielt hvis det er nødvendigt med overblik over hele kroppen. Metoden bruges dog sjældent i dag da den er forbundet med en vis stråledosis og kun viser hvor der er aktivitet og ikke som MR detaljeret informationer om sygdomsforandringerne.