Dansk  Webmaster  Search   
 
 

Alm. røntgenundersøgelse
CT-skanning
MR-skanning
MR-teknik
MR-SIJ sekvenser/planer
MR-fund ved sacroiliit
Gradering af sacroiliit
MR-ryggen sekvenser/planer
MR fund ved rygforandringer
Gradering af rygforandringer
Anbefalinger vedrørende MR-skanning af sacroiliacaleddene

Den diagnostiske værdi af MR-skanning mhp. sacroiliit afhænger af sygdomsvarighed. Hvis der har været symptomer i over et år kan man forvente at der er kommet forandringer som kan ses ved almindelig røntgenundersøgelse, der følgelig bør være den første undersøgelse. Ved symptomvarighed under et år afhænger værdien af hvor karakteristiske symptomerne er og hvor længe de har varet jævnfør nedenstående generelle anbefalinger.

 

INFLAMMATORISKE LÆNDESMERTER

  • < 3 mdr’s symptomer: Afvente forløb.
  • 3 - 12 mdr’s klassiske symptomer: Primært MR skanning.
  • 3 - 12 mdr’s mindre karakteristiske symptomer: Røntgenundersøgelse mhp. andre sygdomme. Supplerende MR-skanning ved inkonklusiv røntgenundersøgelse eller evt. CT-skanning.
  • > 12 mdr’s symptomer: Primært røntgenundersøgelse; hvis negativ MR skanning.

Tænk altid på muligheden af spondylartrit hos ung patient med hofteledsartrit eller inflammatoriske forandringer ved senetilhæftninger. Dette er indikation for MR-skanning af sacroiliacaleddene.

 

Billederne illustrerer en ung mand med aktiv inflammation i begge hofteled og ved venstre hæl (pile). MR-skanning af sacroiliacaleddene (nederst til højre) viser dobbeltsidig sacroliit som udtryk for tidlig Mb. Bechterew.

 
Visitors since May 1st., 2008:  1767630