|
|
Inflammatoriske forandringer ved sacroiliacaleddene (SIJ) er karakteristisk for aksial spondyloartrit (axSpA), som i dag normalt er opdelt i radiografisk axSpA og ikke-radiografisk axSpA afhængigt af tilstedeværelsen eller fraværet af sikre røntgenforandringer i overensstemmelse med de modificerede New York-kriterier for ankyloserende spondylit (doi:10.1002/art.37803; doi:10.1136/ARD.2008.104018). Radiografisk axSpA kaldes også Morbus Bechterew.
Ud over denne opdeling er axSpA også opdelt i følgende sygdomsenheder i henhold til tidligere europæiske klassifikationskriterier for seronegativ spondylartropati (doi:10.1002/art.1780341003).
- Ankyloserende spondylit (Mb. Bechterew)
- Psoriasis artrit
- Reaktiv artrit
- Artrit forbundet med inflammatoriske tarmsygdomme (enteropatisk artrit)
- Udifferentieret spondyloartrit
Hertil kommer atypiske former for rygsøjlegigt, blandt andet omfattende
- Pustulotisk artro-osteit / SAPHO (Synovitis, acne, pustulosis, hyperostosis, osteitis) / CNO (kronisk non-bakteriel osteit)
- Børne rygsøjlegigt (juvenil spondyloartrit)
|
| |
Ankyloserende spondylit - Mb. Bechterew - er en gigtsygdom, der overvejende angriber sacroiliacaleddene, og ryggens led med manifeste ledskader svarende til sacroilacaleddene ved røntgenundersøgelse. Sygdomssymptomerne i form af rygsmerter og stivhed starter typisk i 20-30-årsalderen, men kan vise sig både tidligere og senere.
Sygdommen skyldes en reumatisk inflammation primært ved sacroiliacaleddene og ryggens led samt hvor sener, ledbånd og ledkapsler hæfter på knoglerne, områder der indeholder fibrøs brusk og kaldes enteser.
Ubehandlet vil sygdommen ofte være præget af rygsmerter og tiltagende rygstivhed, der skyldes sammenvoksning af leddene når betændelsesforandringerne heler.
Årsagen til ankyloserende spondylit kendes endnu ikke, men der er blandt andet en arvelig faktor, idet mange patienter med ankyloserende spondylit har en arvelig vævstype HLA-B27. |
| |
Psoriasis
artrit (psoriasisgigt)
er en kronisk inflammatorisk gigtsygdom, som rammer patienter med hudsygdommen
psoriasis. Op til 20-25% af patienter med psoriasis har psoriasis
artrit (PsA), hyppigst hos patienter med moderat til svær psoriasis. Sygdommen angriber oftest ekstremiteternes (lemmernes) led, men involvering af det
aksiale skelet (sacroiliacaled og ryggen) er en relativt hyppig manifestation, dog
for det meste sammen med forandringer ved ekstremiteternes led. |
| |
Reaktiv
artrit er sædvanligvis en forbigående akut artrit, som optræder få
uger efter en betændelse andet sted i kroppen, hyppigst svarende til urinvejene
eller mave-tarmkanalen. Det drejer sig oftest om forandringer i store led,
såsom knæ og ankler, samt fødderne, men der kan i det akutte stadium være
inflammatoriske forandringer svarende til sacroilicaleddene og/eller ryggen.
Sygdommen falder sædvanligvis til ro i løbet af et år, men kan komme igen og
kan få et kronisk forløb. Dette gælder specielt hos patienter med vævstypen
HLA-B27. Patienter med et kronisk forløb får ofte gigtforandringer svarende til
sacroiliacaleddene og/eller rygsøjlen. |
| |
Artrit forbundet med de inflammatoriske tarmsygdomme
colitis ulcerosa og Morbus Crohn betegnes sædvanligvis enteropatisk
artrit. AxSpA
forbundet med disse tarmsygdomme ses hos op til 20% af patienterne, men hyppigheden
af artrit i ekstremitetsled er meget højere. som sacroiliacaleddene og
rygsøjlen, dog hyppigst ekstremitetsled. |
| |
|
Patienter med kliniske eller billeddiagnostiske tegn på rygsøjlegigt uden at det er muligt at diagnosticere en af ovennævnte gigtdiagnoser grupperes sædvanligvis under betegnelsen udifferentieret spondyloartrit indtil der eventuelt tilkommer psoriasis, billedmæssigt typiske tegn på ankyloserende spondylit eller andet som tillader en gruppering sammen med ovenævnte klassificerede former for axSpA. |
| |
|
Der findes mindre hyppige atypisk former for rygsøjlegigt, blandt andet omfattende forandringer forbundet med hudsygdommen pustulosis palmoplantaris, ofte betegnet pustulotisk artro-osteit (PAO) eller SAPHO (Synovitis, acne, pustulosis, hyperostosis, osteitis) eller CNO (chronic non-bacterial osteitis), der kan involvere sacroiliacaled og/eller ryggen. Involvering af disse led kan også ses som led i børnegigt - børne rygsøjlegigt (juvenil SpA). Disse gigtformer har ligheder med de mere almindelige former for SpA, men adskille sig også fra dem både klinisk og billeddiagnostisk. |
| |
|
Der findes nye former for biologisk behandling med indvirkning på
sygdomsforløbet ved at reducere betændelsesreaktionen (inflammationen) og
derved potentielt forhindre udviklingen af varige skader. Det er derfor vigtigt
at diagnosticere axSpA tidligt og fastslå sværhedsgraden. Magnetisk resonans
skanning (MR-skanning) har fået en central rolle med hensyn til dette, men
konventionel røntgenundersøgelse er stadig værdifuld i senere stadier af
sygdommen, og computer tomografi (CT) kan bruges til at detektere mindre
knogleskader foruden brud i rygsøjlen. |
|
|
|
|
Dansk 
Webmaster 
Search
